Efterfødselskonsultation
At have gennemgået en fødsel eller stået som støtte på sidelinjen og oplevet det hele udspille sig, kan have været en intens oplevelse både fysisk og mentalt og noget, som man kan have brug for at tale igennem, for at lande i oplevelsen. Dette gælder både en vaginal fødsel og en fødsel ved kejsersnit.
Ingen fødsler er ens og måske står I nu tilbage med to forskellige oplevelser, som I har svært ved at bearbejde sammen eller måske individuelt? Eller måske forstår I ikke helt hvad det egentlig var der skete og hvorfor diverse beslutninger blev truffet?
Står I efter jeres fødsel tilbage med undren, spørgsmål og/eller bekymringer, kan en efterfødselssamtale være en god idé til at få svar, afklaring og sammenkobling af jeres individuelle oplevelser, så I kan lande i jeres fødselsoplevelse sammen.
60 min. samtale om jeres fødselsoplevelse
Mulighed for tilsyn af bristning/kejsersnitar, hvis dette ønskes
Efterfødselskonsultation
Få op til 50 % tilskud, hvis du er medlem af Sygeforsikringen “danmark”
Læs mere her
Livsgry er godkendt behandler hos Sygeforsikringen “danmark”, hvilket betyder, at du som medlem af Sygeforsikringen blot skal oplyse dit cpr. nummer til mig første gang vi ses og så sørger jeg for at indberette det, så du kan få op til halvdelen af din udgift dækket.
Ved en efterfødselskonsultation tager vi udgangspunkt i jeres fødselsfortælling og har fokus på det, som fylder for jer. En god idé kan være, at vi også gennemlæser jeres fødejournal sammen, hvor I har mulighed for at få forklaret og måske opklaret, hvad og hvorfor diverse ting skete.
Der findes ikke et bestemt tidspunkt for, hvornår det er bedst at få en efterfødselssamtale. Uanset om fødslen af jeres barn var fornyeligt eller flere år siden er I mere end velkomne til at booke en tid.
Jeg ønsker med en efterfødselssamtale at støtte jer til at lande i oplevelsen, så I kan forsætte jeres familieliv med ro og klarhed over jeres fødsel.
Har du født fornyeligt og har behov for at jeg tilser din bristning eller dit kejsersnitar, gør jeg gerne dette efter vores samtale.
Det med småt:
Jeg er, som jordemoder, forpligtet til at henvise til egen læge eller en fødselslæge, hvis jeg finder noget unormalt eller komplikationer, som kræver en lægefaglig vurdering. Dette sikrer, at du/I får den bedste rådgivning og pleje, så I kan føle jer trygge i jeres efterforløb.